Capoeira- kort forklaret
Capoeira historien begynder da Brasilien i det 16. århundrede var skueplads for en af de største voldelige overgreb mod et folkefærd.
Mere end to millioner afrikanere blev bragt fra Afrika af portugisiske kolonister, for at blive slaver i sukkerrørplantager.
Da de kom til Brasilien, begyndte de afrikanske slaver at bruge elementer fra deres oprindelige kampe og danse til at skabe frigørelse fra slaveriet.
Capoeira udviklede sig i slutningen af 1800-tallet til et rituelt danse-kamp-spil. Området Bahia var efterhånden det eneste sted, hvor Capoeira blev udøvet - det blev officielt forbudt i 1892 i Brasilien og uddøde langsomt alle andre områder end her, hvorfor den også altid blev udøvet i det skjulte - Capoiera-udøveren blev derfor oftest set som en kriminel og oprører, hvilket også ofte var tilfældet, da Capoeira blev brugt i forbrydergrupper. Det var også i denne periode at legendariske udøvere som Besouro Cordao-de-Ouro fra Bahia, Nascimento Grande fra Recife og Manduca da Praia fra Rio, som i dag hyldes i Capoiera, dukkede op.
Capoeira blev lovligt i 1930, da Mestre Bimba, grundlæggeren af Capoeira Regional, lavede en præsentation for den daværende præsident Getúlio Vargas, som medførte at Capoeira blev den godkendt som nationalsport i Brasilien i 1974. Capoeira har i dag udviklet langt ud over Brasiliens grænser og er i stærk vækst i mange lande over hele verden- også i Danmark. Capoeiraen er mere end blot en sport, den er forbundet med en hel livsfilosofi og en kreativ fysisk udtryksform.
Klassisk Capoeira Roda
Mestre Bimba
Klassiskt maleri af Johann Moritz Rugendas. Brazil, 1825
Mestre Bimba laver en Banda på en modstander
Roda og spillet
Deltagerne, capoeiristas, står i en cirkel, roda, med 2 kombatanter inde i cirklen. Der spilles på en berimbau. Det er en "flitsbue" med en kalabas til resonans. Den kaldes "sjælen i Capoeira" og styrer tempoet/rytmen i kampen. Samtidig synges, klappes og spilles på tamborin/Pandeiro, klokker/agogo og trommer/atabaque . Man synger til og sangene er tirrende og handler blandt andet om kampen.
I kampen gælder det om at spille bedre end den anden og idéen er at absorbere modstanderens angreb, få det til at "forsvinde" eller blive ineffektivt ved at være meget hurtig og i stand til at lave et hurtigt modangreb. Det foregår med spark, slag, skaller og deslige. Man spiller capoeira som et spil, men i nogle tilfælde kan det også udvikle sig til en kamp. Alt andet lige vil uforudsigeligheden i spillet træne hjernen til at reagere som havde det været en rigtig kamp.
Som et krydderi er malicia beskidte/drillende tricks. Det kan være en fingeret skade, så man vil ud af cirklen, roda'en. Pludselig kan man sætte i et angreb - alt i en drillende facon - og kampen er aldrig færdig, førend man er ude af cirklen. Capoeira kan foregå i et hæsblæsende tempo eller i slowmotion, hvor kampen/dansen er nærmest en "drillende samtale" – en dialog med kroppen hvor man med angreb og forsvar ”spørger og svarer” hinanden. En dialog der går igen i alle capoeiraspil på alle niveauer.